Spring videre til hovedindholdet

Skift dit regelsæt til Peregrine

Hvad du skal tjekke og ændre i dit regelsæt, når du skifter fra standardmotoren til ruteplanlægning til Peregrine

Skrevet af Caroline Birch-Arnested

Peregrine er Movers nye motor til ruteplanlægning. Den planlægger direkte ud fra størrelsen på jeres flåde, jeres omkostninger og jeres læsseporte, så jo mere realistisk dit regelsæt er, jo bedre bliver dine ruteplaner.

Det meste af dit regelsæt kan bruges uændret. Denne artikel gennemgår regelsættet fane for fane og viser, hvad du skal ændre.

Skift ét regelsæt ad gangen, så dine andre regelsæt fortsat fungerer som før, mens du tester.

1. General

Her skal du ændre to ting:

Vælg Peregrine

Vælg Peregrine som optimeringsudbyder.

Tilføj en trafikbuffer

SAngiv Driving time scaling factor. Den gør hver køretur lidt længere, i procent, for at tage højde for trafik.

Hvis dit regelsæt bruger tagsene NewStandard1, NewStandard2 eller NewStandard3, har de ingen effekt med Peregrine. Brug i stedet skaleringsfaktoren:

Hvis du brugte

Sæt skaleringsfaktoren for køretid til

NewStandard1

15%

NewStandard2

20%

NewStandard3

25%

Den rigtige værdi afhænger af jeres område og drift. Kontakt Mover, hvis du er i tvivl om, hvilken værdi du skal bruge.

2. Special areas

Ingen ændringer. Dine særlige områder fungerer som før.

3. Køretøjsgruppe

Her skal du indstille fire ting:

Angiv antallet af køretøjer

Hver køretøjsgruppe har nu feltet Number of vehicles, og Peregrine skal bruge det. Angiv, hvor mange køretøjer af den type I faktisk har, fx fem varevogne og tre lastbiler. Peregrine beslutter, hvilke køretøjer der skal bruges, og hvilke der ikke skal.

💡 Tip: Færre køretøjsgrupper med flere køretøjer i hver giver bedre ruteplaner. Hvis to grupper beskriver samme slags køretøj, så slå dem sammen.

Brug realistiske omkostninger

Peregrine bruger jeres omkostninger til at afgøre, om der skal tilføjes en ny rute, eller om en eksisterende rute skal gøres længere. Pladsholderværdier som 1 / 1 / 1 giver dårlige planer. Reelle tal giver omkostningseffektive planer.

En enkel måde at angive dem på:

  • Cost of a new route: cirka hvad det koster at sende ét køretøj og én chauffør ud på en vagt.

  • Cost of time: chaufførens omkostning pr. minut (timeløn ÷ 60).

  • Cost of distance: brændstof og slid på køretøjet pr. km.

Hvis du vil have færre og længere ruter, så hæv Cost of a new route i forhold til de to andre.

Pauser (valgfrit)

Peregrine kan placere chaufførens pause på et naturligt tidspunkt på ruten, fx omkring midten. I køretøjsgruppen går du til Break rules, klikker på Add break rule og vælger Route completion percentage som regeltype. Udfyld derefter:

  • Minimum route duration: ruter, der er kortere end dette, får ingen pause.

  • Route completion from og Route completion to: den del af ruten, hvor pausen skal ligge, fx 40 % til 60 %.

  • Break duration: hvor lang pausen er.

Fx ligger pausen mellem 4. og 6. time på en rute på 10 timer med et vindue fra 40 % til 60 %.

Hvis du hellere vil lægge en pause ind efter en bestemt arbejdstid, så vælg i stedet Maximum work time som regeltype.

Elbiler (kun hvis I har dem)

Hvis en køretøjsgruppe er elektrisk, planlægger Peregrine opladning som en del af ruten.

  1. Sæt Fuel type til elektrisk.

  2. Vælg køretøjsmodellen. Batterikapaciteten udfyldes automatisk.

  3. Angiv nominel rækkevidde (producentens tal) og brugbar rækkevidde (hvad køretøjet reelt klarer i jeres drift). Peregrine planlægger ud fra den brugbare rækkevidde, så vær realistisk. Hvis køretøjerne ikke kører ud fuldt opladet, skal du også udfylde brugbar rækkevidde ved rutestart.

  4. Vælg, hvor køretøjerne kan lade: på distributionscentret, ved offentlige ladestandere eller begge dele. Hvis de lader på distributionscentret, skal du også opsætte laderne under Departure times (se nedenfor).

Max number of stops per route bruges ikke længere af Peregrine. Hvis du vil holde ruterne kortere, så brug i stedet grænserne for rutevarighed, distance eller kapacitet.

4. Afgangstider

Med Peregrine svarer et afgangsslot til en fysisk læsseport. Størrelsen på jeres flåde kommer nu fra Number of vehicles, ikke fra antallet af slots.

Anbefalet: Opsæt jeres reelle porte

  1. Opret ét slot pr. læsseport. Fire porte, fire slots.

  2. Angiv for hvert slot de tidspunkter, hvor porten er åben.

  3. Angiv for hvert slot de køretøjsgrupper, der kan bruge porten. Hvis alle køretøjer kan bruge alle porte, så angiv alle grupper på alle slots.

Peregrine vælger så det bedste afgangstidspunkt inden for hver ports åbningstid og undgår, at to ruter læsser ved samme port på samme tid.

Alternativ: Behold faste afgangstider

Hvis du vil have ruterne til at køre præcis på samme tidspunkter som i dag:

  1. Opret ét slot pr. køretøj.

  2. Sæt Number of vehicles til 1 på alle køretøjsgrupper.

  3. Giv hvert slot samme tidligste og seneste tidspunkt.

Vær opmærksom på, at Peregrine så ikke kan flytte afgangene derhen, hvor de er billigst, eller undgå overlap ved portene, når køretøjerne kommer tilbage for at genopfylde. Vi anbefaler opsætningen med porte ovenfor.

Elbiler, der lader på distributionscentret

Markér, at distributionscentret har ladere, og angiv ladernes effekt i kW. Så kan køretøjerne lade, mens de bliver læsset, og opladningen lægger derfor ikke nødvendigvis ekstra tid til ruten.

5. Læsse- og leveringstid

Ingen ændringer.

6. Order rules

Ingen ændringer.

7. Advanced settings

Lad disse indstillinger være, medmindre Mover anbefaler en ændring. Standardværdierne fungerer for næsten al drift.

Efter skiftet

Kør en ruteplan, og sammenlign den med det, du er vant til. Peregrine planlægger ikke leveringer uden for deres tidsvindue eller ruter, der overskrider deres maksimale tid, så en ordre, der ikke kan passes ind, bliver ikke planlagt i stedet for at blive leveret for sent. Hvis nogle ordrer ikke bliver planlagt, så ændr én indstilling ad gangen, og kør planen igen. Se Ordrer, der ikke bliver planlagt? Sådan forbedrer du dit regelsæt.

Besvarede dette dit spørgsmål?